Miljøvenligt sommerhus.

Vi har ønsket at lave et lækkert sommerhus, som lever op til alle forventninger til faciliteter og luksuriøse rammer til en drømmeferie i et moderne luksus sommerhus.

Men vi har valgt at gå et skridt videre og samtidig tænke på miljøet, og derfor er dette sommerhus lavet med jordvarme, som udnytter energien til opvarmning meget bedre og dermed skåner miljøet markant.

Denne ekstra investering i miljørigtig energiudnyttelse giver du ikke ekstra for, når du lejer huset. Dvs. prisen for opvarmning af huset er nøjagtig den samme for lejeren, som hvis der ikke var installeret jordvarme, men det gør til gengæld en stor forskel overfor miljøet.

Altså kan du som lejer skåne miljøet, uden at det koster ekstra, og dermed holde din velfortjente ferie med ekstra god samvittighed. :-)